God opstart for Simsoft Hosting

fredag, 10 november 2017

Kære kunder.

Det er nu godt fire måneder siden at Simsoft i dens gamle form blev afviklet.

Den loyalitet I som kunder har udvist lige fra starten, i forbindelse med opstart af Simsoft Hosting er jeg beæret over og taknemmelig for.

Hos Simsoft Hosting er processerne nu trimmet, arbejdsgangene er effektiviseret, og udgifterne nedbragt med det resultat at et skarpt setup og en sund og langtidsholdbar virksomhed er etableret. Fremadrettet vil vi bruge alle kræfter på at sikre tilfredse kunder i kraft af god service og brugervenlige produkter til markedets bedste priser.

Simsoft Hosting har som nævnt indgået et strategisk samarbejde med Rathi fra starten af November, og hun har nu har fået de første design opgaver fra Simsoft kunder.

Har du behov for at få et facelift af web-designet, en tryksag eller andet grafisk arbejde, skriver eller ringer du blot.

Jakob, som netop er blevet færdig som Cand.Scient. i Medialogi, skal være hos Simsoft Hosting, i første omgang i praktik, året ud. Hans opgaver er alsidige og rummer blandt andet udvikling af sikkerhedspakker og forenkling af services og struktur, som han allerede er i fuld sving med. Han er 27 år, bor i Thisted med hans hustru og børn og er i hans fritid involveret i webudvikling, IT- og netværkssikkerhed samt aktiv i en frikirke menighed.

jakob_mg

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok